Historien om eCigaretter

maj 18, 2013

 

eCigaretter er en elektronisk cigaret, som giver samme fornemmelse af at ryge, som du oplever det med de almindelige cigaretter. Idéen med elektroniske cigaretter startede for en del år siden, da en herre ved navn Herbert A. Gilbert [1] i 1963 kom på det at lave en cigaret, som var både røgfri og tobaksfri. Herbert tog faktisk patent på denne idé, men teknologien var ikke helt på hans side dengang i 60’erne.

Herbert fik aldrig udgivet sin idé om en elektronisk cigaret. Det gjorde det kinesiske firma Ruyan Group (Holdings) Limited derimod i 2004. Det første de udgav, var dog en elektronisk cigar. En egentlig elektronisk cigaret fik de først udgivet i Kina i 2006 og i mellemtiden har de også fået produceret en elektronisk pibe.

Det fantastiske og revolutionerende ved eCigaretten, som den er blevet døbt, er netop muligheden for at inhalere kemiske stoffer, som ikke indeholder, hverken tobak, eller andre kræftfremkaldende kemiske stoffer. En almindelig cigaret indeholder ca. 4.000 kemiske stoffer, hvoraf mere end 40 af dem er kræftfremkaldende eller decideret giftige.

Formålet med eCigaretten er, at rygere får mulighed for et sundere alternativ til almindelig rygning. De kan undgå de mange kemiske stoffer og alle de kræftfremkaldende, og samtidig bibeholde følelsen af at ryge. På den måde kan rygere bibeholde alle de aspekter der er ved rygning, men slippe af med langt de fleste af de dårlige kemiske stoffer.

eCigaretter så dagens lys i Danmark i 2008. eCigaretter produceres i dag af mange selskaber i USA, Europa og i resten af verden.


Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *