Janty CLEARO – Anmeldelse

juli 15, 2013

Janty CLEARO

Billig i drift, ingen ”sovs” i munden og ingen lækage, men til gengæld CE godkendt.

Som anmelder er man privilegeret på flere måder. Til tider er det næsten for nemt. Dels får man lov til at afprøve forskellige eCigaretter, og dels får man lov til at slippe for betalingen – hvad endnu vigtigere er, man får lov til at give sin uforbeholdne holdning videre til et større publikum, med muligheden for at gøre livet enten surt eller nemt for den enkelte producent.

Over tid, efterhånden som man får afprøvet flere og flere produkter, vil der i enhver anmelders dagligdag, komme et tidspunkt, hvor man ønsker man kunne gå tilbage og skrive de fleste af sine anmeldelser om.

Hvorfor? – Fordi efterhånden, som man får afprøvet flere og flere modeller, vil man ganske naturligt opleve, at de produkter man engang syntes var udmærket, i dag, efter både nyudvikling og tidligere uvidenhed, slet ikke lever op til det man dengang fik videregivet.

At omskrive alle vore tidligere anmeldelser, er dog ikke en mulighed vi vil gøre gavn af. I stedet vil vi hellere gøre fuldt ud opmærksom på, når vi afprøver en ny eCigaret, der virkelig gør os glade, og som fortjener en fremhævning over de andre.

Janty CLEARO er præcis sådan en – og her er hvorfor:

Janty CLEARO

Hvad finder du i pakken?

  • 2x Janty CLEARO fordamper (sølv) med mundstykke, samt ét fordamper hoved isat i hver
  • 2x Manuelle 650 mAh CLEARO/eGo premium RGB batterier
  • 4x ekstra fordamper hoveder
  • 1x USB lader
  • 1x væg adapter fra 220 volt til USB
  • 1x manual (engelsk)

Størrelsen måler 14 x 76mm for batteriet og med både clearomizer og mundstykket påsat kommer længden op på 145mm.

Med Janty CLEARO er det dog ikke så meget størrelsen det kommer an på, men mere gørrelsen. Janty CLEARO er en eGo model, men uden tvivl i en forbedret version.

Batteri som en Rolls-Royce

Batteriet er i sølv og med en manuel knap. Den blanke overflade kan virke lidt glat. I starten virkede det for undertegnede lidt som om, den var syltet ind i en væske. Det er nu ikke tilfældet, og er i virkeligheden på grund af den glatte overflade samt fedtede fingre.

Over tid kan det ikke undgås, at batteriet vil få nogle skræmmer. På andre modeller, som ofte er belagt med en blå eller sort belægning ses disse skræmmer meget tydeligt, da lakeringen ganske simpelt skaller af efterhånden som det bliver mere og mere ramponeret. Der er også et tyndt lag lak (eller overfaldebehandling) på dette eGo RGB batteri, men eftersom det hele er i sølv, og selve lakeringen i og for sig er transparent, ses det slet ikke på samme måde som det gør med mange andre modeller fra andre producenter. Batteriet kommer derved ikke til at se så slidt ud, som mange andre gør over tid.

At batteriet ikke tydeligt ældes ved slidtage er blot én fordel ved dette batteri. Selve kvaliteten på batteriet mærkes første gang du ligger det i hånden. Det føles lidt som at sammenligne lukningen af en bildør på en billig (tidligere) Skoda model i sammenligning med en dyr BMW.

Gevindet er som på alle eGo modeller, så alt tilbehør der kan skrues på en eGo, kan også skrues på dette batteri.

Én knap med mange funktioner

Den manuelle knap på batteriet fungerer som de fleste manuelle knapper på eCigaretter. Fem hurtige efterfølgende klik både tænder og slukker batteriet – det er efterhånden blevet standart. Dette er praktisk, når man ønsker at opbevare sin eCigaret i lommen eller, hvis man ikke skal bruge den i et stykke tid. Det jeg personligt er særligt glad for ved netop denne model fra Janty, er selve udformningen på knappen. Den er nemlig ikke som de fleste. Knappen på CLEARO er rund og stor, og er integreret i designet på batteriet, så den ikke stritter ud fra overfladen af produktet.

Jeg har ofte min eCigaret sidende imellem puderne i sofaen, og dette kan med mange andre modeller være et problem, idet, at de bliver aktiveret, hvis batteriet kommer for langt ned imellem puderne, så knappen bliver trykket ind. Jeg vil ikke sige, at det er umuligt med dette Janty batteri, men det er i hvert fald langt mindre risikabelt. Når knappen trykkes ind i længere tid uden at blive anvendt, kan det hurtigt brænde atomizeren af. Det er ikke sket for mig med dette design. Jeg vil derfor tro det samme gør sig gældende i en lomme. Her vil det også være mindre sandsynligt at knappen uheldigvis bliver trykket ind.

Batteriet er forsynet med en RGB diode, som teknisk set kan lyse både rødt, grønt og blåt. En sammensmeltning af disse farver kan give farven hvid, og det er tilfældet, som anvendes på dette smarte batteri. Når batteriet er opladet og fuld af dejlig strøm, så lyser dioden hvidt i en rund cirkel rundt om selve knappen. Efterhånden som batteriet bliver brugt op, skifter farven på lyset, for at indikere hvor meget strøm batteriet har tilbage.

Selvom lampen teknisk set kan lyse grønt, så er denne funktion taget væk fra produktet. Der anvendes derfor kun tre farver til indikation af batteristyrken. Det giver en god indikator for, hvornår du skal til at finde en stikkontakt eller sikre dig, at dit ekstra batteri er opladet:

Hvid: 50 – 100%
Blå: 20 – 49%
Rød: 0 – 19%

Advarsel: Du bør aldrig oplade batteriet med en anden oplader, end den der følger med. Ligeledes bør du heller ikke oplade andre batterier med den medfølgende oplader. Begge dele kan resultere i batterier der fejler.

Automatik eller manuelt

Hvis du hellere vil have ”automat gear” på din eCigaret, er det også muligt at bestille en Janty CLEARO med auto funktion. Den automatiske version er foruden en knap. Uden knap skal du blot suge i eCigaretten, så slår den automatisk til og fra.

Smart batteri – smart dansk design

Ud over teknikken i knappen, så er Janty også kendt for deres specielle batterier, der som nogle af de eneste i verden er kendt for, selv at slå fra i tilfælde af overophedning eller kortslutning. Hvis batteriet skulle få brug for at poppe ud af sit gode skind, så vil spidsen af jetjageren poppe ud i stedet for at batteriet eksploderer. Der er mange andre producenter der annoncerer dette, hvor det i tests dog ikke helt har været tilfældet.

Janty er Dansk og den oprindelige designer bag eGo-modellerne. Med CLEARO er der endnu en ny-designet detalje der følger med i produktet. Batteriet til CLEARO holder nemlig en konstant volt helt til det sidste sug, før batteriet er helt fladt. Det betyder, at alle hiv på denne eCigaret vil give en fuld tilfredsstillende oplevelse – også selvom batteriet er helt nede i det røde felt.

Batteriet holder selv øje med både overophedning og kortslutning. Der er indbygget en sikkerheds slukkefunktion, som automatisk slår til efter 10 sekunder.

Levetiden for en opladning er ca. 1 dag – alt afhængig af hvor ofte du puffer løs på den. Undertegnede har været godt tilfreds og synes faktisk, at de holder længere end andre modeller med samme type batteri (650 mAh). Med de to medfølgende batterier, er der altså juice nok til to dage, eller en hårdkogt tur i byen med højt pulseblus.

Clearomizer og mundstykke gør glæden komplet

Til et Rolls-Royce batteri hører også et lækkert emblem og i eCigaret sammenhæng er det clearomizeren. Cleromizeren består af et mundstykke, en top-skrue, selve tuben (beholderen), en udskiftelig coil (forbrænder), en CLEARO base og slutteligt en bund skrue.

Kvaliteten på clearomizeren er i samme stil som batteriet. Alle skrue-gevind er i en slags graveret greb (ikke glat), der gør det langt nemmere at skrue af og på. Selve gevindet til batteriet har naturligvis en størrelse der passer til eGo modellerne. De andre gevind er større end hvad der er normalt på mange andre modeller, hvilket giver en bedre skrueevne, og tilslutter bedre ved hjælp af de små gummiringe. Tilsammen lukker de tæt til omkring væsken, hvilket minimerer risikoen for lækage.

Efter at have anvendt CLEARO i over en måned, har jeg endnu ikke oplevet nogen form for lækage. Med andre modeller kan jeg dagligt opleve problemer med lækage både i form af, at man får ”sovs” i munden og at clearomizeren lækker ned i batteriets pol. Dette er aldrig sket med CLEARO og det er intet mindre end genialt, at slippe for den slags irritation. Endnu et tegn på, at designet er gennemtænkt ned i mindste detalje.

Selve beholderen er gennemsigtig med en lettere mørk plastik forneden og helt lys foroven. Det er nemt at se, hvor meget væske der er tilbage i beholderen.

Fordamperen, som er udskiftelig, holder som lovet i lang tid. Imellem 2 – 6 uger afhængig af hvordan og hvor ofte den anvendes. Det er endvidere nemt at skille alle dele af clearomizeren fra hinanden, så de også kan rengøres. Det er billigere i drift, at skifte selve fordamperen frem for at skifte hele clearomizeren. I pakken medfølger allerede 4 ekstra fordamper, så i et sæt får du altså 6 stykker i alt. Det er en rigtig god start, som kan holde dig i gang længe, før du skal investere i ekstra udstyr.

Mundstykket er heller ikke helt som andre. Først og fremmest er det lavet på en måde, så du undgår at få væske i munden. Dernæst er det fladt i stedet for rundt. Det flade mundstykke skal man lige vænne sig til, hvis man er vant til et rundt. Det tager en uge og herefter foretrækker man faktisk den flade version, da den først og fremmest er nemmere at lukke læberne tæt om, og dernæst bredere, hvilket giver følelsen af, at dampen indtages bedre. Jeg skriver følelsen, da jeg ikke rent teknisk kan bevise at dette er tilfældet.

Manual-fejl

Manualen informerer om den fjerde grønne farve, men dette er en fejl, da denne farve bevist blev taget ud før produktionen af Janty CLEARO eCigaretterne.

Endvidere fortæller manualen om 4 hurtige efterfølgende klik på knappen for at tænde og slukke batteriet. Der skulle have stået 5 klik.

Konklusion

På trods af små tekniske petitesser i manualen, så er Janty CLEARO helt igennem en lækker eCigaret i bedste Apple/B&O/BMW-stil (indsæt selv et andet mærke du anser for at stå for en særdeles høj kvalitet). Det er en fornøjelse at være i stand til at sige, at de eneste rigtige fejl ved denne eCigaret, er dem der står nævnt i den medfølgende manual.

Selve produktet har ikke vist sig at have nogle elementer, vi her på redaktionen har kunne pege fingre af, som værende til stor irritation. Lakeringen er begyndt at skalle af på grund af tab på gulvet og gnidninger op ad nøgler og mobiltelefon samt andet godt nede i lommen. Dette er selvforskyldt, men ses næsten ikke, da denne model vi har er i sølv, så der er ikke den store forskel på batteriet med eller uden lak.

Prisen er ikke dyr. Ved første øjekast kan prisen synes at være noget højere end andre modeller. Her skal du tænke på følgende elementer: Alle delene i denne eCigaret er særligt designet. Clearomizeren er den første jeg personligt har anvendt, som slet ikke har problemer med at sovse til og lække. Der medfølger to specielle batterier, to specielle clearomizers og ikke mindre end seks udskiftelige coils, som hver især holder op til 6 uger. Når du tager udgangspunkt i dette og sammenligner kvaliteten med andre modeller, vil du pludseligt få et helt andet perspektiv af prisen. Husk også, at dem du sammenligner med, blot er billige kopier.

Skulle jeg vælge en stabil og sikker løsning til min daglige dampning, ville jeg uden tvivl vælge en eCigaret fra Janty. Med alle de funktioner og finesser, der ligger gemt i dette produkt, som både ser godt ud og også performer helt efter bogen, så vil min næste eCigaret uden tvivl være fra Janty – og formentlig også den næste igen. Jeg glæder mig i hvert fald til at afprøve nogle andre modeller fra Janty.

Det er en fornøjelse at anvende denne CLEARO model fra Janty, der udstråler kvalitet i alle kanter. Men jeg er blot en anmelder, så lyt ikke på mig – prøv selv.

Relaterede Artikler

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie- og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til. Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:

www.danskemedier.dk

Personoplysninger

Generelt

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.
Sikkerhed

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Formål

Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Periode for opbevaring

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes. Videregivelse af oplysninger

Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering. Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Indsigt og klager

Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: support@pandacig.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Udgiver

Websitet ejes og publiceres af:

Pandacig ApS
Vedbæk Stationsvej 21B
2950 Vebæk
Telefon: 71 99 21 79
Email: support@pandacig.dk

Luk