Rygestop – eCigaret en Succeshistorie

januar 08, 2013

 

Det er jo meget normalt at man laver et nytårsforsæt. Det gør de fleste af os vel? Når man når det tidspunkt hvor det gamle år skifter til det nye, så bliver man ramt af skyldsfølelser fra det forgange år og store forventninger og håb til det nye. Oftest, hvor tragisk det så end lyder, holder man dog ikke det man lover sig selv. Derfor er det typisk ikke en god ide med et nytårsforsæt der hedder “Rygestop”, for der går ca. 2 til 3 dage, og så er man i gang med at få gule fingre igen.

De Første 7 dage med kun en e-Cigaret

Når sandheden skal på bordet, var det jo oprindeligt planen for den ene part af eCigON’s skribenter, at starte et rygestop i starten af December 2012. Det blev ikke til noget, ligesom det forrige forsøg også mislykkedes.

Så sagen var jo oplagt. Undertegnede kunne starte imod alle odds, og dermed starte 1. Januar 2013 – Samme dato som undertegnede tidligere havde advaret imod. Og sørma om skribent nummer to ikke fulgte med i farvandet.

To sider af samme sag

Vi gør noget helt specielt nu: Vi giver skriveblokken til os begge, hvor vi i hver sit lille afsnit får lov til at bekendtgøre vore følelser om vore rygestop fra 1. januar 2013 og en uge frem – helt uden bullshit og tobak.

Ok, vi indrømmer da gerne, at der er rig mulighed for at diskutere, hvorvidt der er tale om rygestop. eCigaretter er ikke ment som et rygestop middel, og det er jo heller ikke det vi har brugt det som.

Vi har anvendt eCigaretterne som et – forhåbenligt – sundere alternativ.

Sagen er den, at vi jo fortsat har inhaleret på noget. Vi har dog ikke røget, men dampet. Men lad nu bare den ligge…

Lad os give ordet til første skribent

Røget, løget, røget mere og kæmpet. Ved alt om hvor svært det er at lægge de små hvide helvedes pinde på hylden. Gør nu en voldsom indsats ved hjælp fra min trofaste eCig.

Dag 1 – en milepæl nås og en ny verden starter

Dette var dagen, hvor det hele startede. Ikke fordi jeg havde lovet mig selv, at nu skulle det være slut, eller fordi jeg havde det dårligt, eller fordi jeg bare ville. Næh, årsagen var at jeg gad ikke bevæge mig ud for at finde nogle af de små cancer stænger.

Da både jeg og skribent #2 var sammen denne dag, formåede vi faktisk at ramme en milepæl af dimensioner. Det var den første dag vi har haft, hvor vi har hængt ud sammen uden at være på de analoge.

Jo, helt sikkert jeg havde da lyst, men gad egentligt ikke gøre noget ved det. Så det endte med at der ikke blev købt nogle cancer stænger.

Der blev brugt cirka 1½ ml væske den dag.

Dag 2 – e cigaret og første arbejdsdag

Dagen jeg altid frygter. Første arbejdsdag. Når stressen byder sig ind, og man skal koncentrere sig, begynder det at blive svært at holde sig fra rygningen, selv hvis man har en e-cigaret.

Lysten bød sig ind om morgen mens jeg ventede på toget, og jeg var nær faldet i og havde købt en pakke. Heldigvis var der strøm på e-cigaretten og den tog den største hunger mens jeg ventende. Toget kom, også skete katastrofen.

Batteriet på min e cigaret løb tør for strøm!

Febrilsk som en anden junkie der ikke ved hvorfra han skal få sit næste fix, gik jeg på toget vel vidende, at jeg om 20 minutter skulle stå i kulden og vente 10 minutter yderliger på en anden station uden nogen form for erstatning.

Gode råd var kort sagt dyre, men til alt held havde jeg en oplader med usb tilslutning og en bærbar med i tasken. Så batteriet blev sat på opladeren, den bærbare blev tændt, og så sad jeg med den på skødet i 20 minutter uden egentligt at bruge maskinen. Da jeg havde nået til næste stop, havde jeg strøm nok til at jeg kunne holde den kørende indtil jeg nåede frem til arbejdet.

På arbejdet gik det sådan set fint nok. Der var ikke nogen problemer eller nogen behov for at ryge analoge cigaretter frem for e-cig, hvilket overraskede mig lidt. Jeg havde faktisk regnet med at det ville være svært.

Behovet kom dog da jeg skulle hjem igen, men denne gang var der knap så meget vente tid, så problemet var ikke så stort.

Jeg fik brugt omkring 1½ ml væske også denne dag vil jeg tro.

Dag 3 – Anden arbejdsdag gik jo fint…

Endnu en arbejdsdag som ville give, og gav samme følelser som dagen før. Behovet for analoge cigaretter var størst i perioder med ventetid. Jeg tænkte ikke så meget over det som på første dagen, men tanken sneg sig frem ind imellem.

Der blev brugt cirka 1 ml væske denne dag.

Dag 4 – Snart Weekend og trangen forsvinder lidt

Endnu ikke det helt store under solen. Behovet for en analogt røg føles stadigvæk i kroppen, men i mindre grad. E-Cigaretten blev kun brugt sparsomt, så der gik under en ml denne dag.
Det blev dog også en meget kort arbejdsdag, da jeg gik tidligt hjem.

Dag 5 og 6 – En weekend der gik som forventet

Behovet for både analoge cigaretter og den elektroniske er næsten ikke-eksisterende, da jeg over tid har vænnet mig til ikke at have behovet i weekenden.
Der blev dog alligevel brugt lidt væske disse dage, men ikke mere en hvad der går til spilde ved max 10 hiv.

Dag 7 – Dette er en svær dag – Hvorfor?

7. dag med damp, og det er så endnu en arbejdesdag. Sjovt nok er dagen i dag meget mere besværlig end de forudgående 6 dage har været. Ikke fordi jeg har lyst til normale cigaretter, men jeg har hele tiden lyst til at babbe på min elektroniske sut.

Hvad årsagen er til dette ved jeg ikke helt. Men det kan være en kombination af forskellige ting. Måske for meget kaffe, lidt for meget slik, eller måske er det noget så simpelt, som at det hele er gået ned og jeg ikke kan lave noget der beskæftiger mig, eller måske er det fordi jeg skriver denne her artikel? Måske?

Faktum er at jeg har en hel del mere lyst i dag til de analoge – og om jeg kommer igennem dagen uden røg og kun med Damp, må tiden vise…

 

Lad os give ordet til anden skribent

Har røget i alt for mange år og brugt nytår efter nytår som grundlag for at holde op, men endnu flere undskyldninger for alligevel at ryge videre.

Rygestop – Mission eCigON ano 2013 er blot et af de områder, hvor jeg vil have lov til at give mig selv et bedre liv.

Mission eCigON ano 2013

Granted, Yes, Du har helt ret. Blot én uge fri for røg. Kan man kalde det for et rygestop? eller en succeshistorie?

Måske ikke, men for en der har røget i mere en 20 år og slet ikke ryger eller føler trang til en almindelig analog cigaret nu i mere end 7 dage, så vil jeg have lov til at betegne det som succes.

Kun én uge, men helt uden tobak. Jeg tror rigtig mange rygere netop er interesseret i den slags historier. Ikke alt det pjat de læser i annoncer og ser på TV eller på en plakat i bussen. Nej, de trænger til den ægte vare, fra folk der – ligesom dem selv – har røget i mange år og anvendt noget andet, der har fået dem til at kvitte døds-pindende. For de ved godt hvor svært det er.

Hvad går Mission eCigON ano 2013 ud på?

Faktisk er jeg så stolt over, endelig, at have været røgfri i mere end 7 dage (denne artikel er skrevet ind i 8. dagen). Og det synes jeg fortjener en helt særlig titel. Jeg kalder denne mission for “Mission eCigON ano 2013“. I samspil med at have oprettet dette info-site om eCigaretter (eCigON.dk) og samtidig valgt fra hjertet, at nu skal det være slut med smøgerne, så giver det mig noget helt særligt at forholde mig til, og jeg glæder mig til at se tilbage på dette tidspunkt mange gange ude i fremtiden, velvidende om, at det rent faktisk, var den gang det virkelig lykkedes for mig.

Min helt egen mission – som jeg mere end gerne byder andre velkommen til at deltage i – går i alt sin enkelthed ud på, at kvitte de almindelige smøger for altid. Jeg har prøvet mange ting for at lykkedes før, men det har aldrig holdt mere end maks tre dage. Jeg ved derfor af erfaring, at hverken nikotin-tyggegummi, plaster, alternativ behandling eller en løftede pegefinger fra både lægen, konen og andre familie-medlemmer – ikke har nogen effekt og derfor ikke har virket for mig.

Mission eCigON ano 2013 går derfor i en anden retning. Et alternativ, der forhåbentligt er sundere, og hvor jeg samtidig får mulighed for at gå ned i mit forbruget i mit eget tempo.

Mit valg er eCigaretter. Med dem får jeg mulighed for at bibeholde mine gamle vaner – følelsen af at ryge, at ryge ved særlige lejligheder og ikke bukke under for min nikotintræng. Jeg får også mulighed for at skrue ned for forbruget, hvilket er min plan for 2013. Jeg skal holde mig langt væk fra tobak og så skal jeg forsøge, langsomt, at skrue ned for nikotinen – og det er mig netop muligt med de forskellige mængder af rygevæsker, som jeg kan vælge imellem.

eCigaret en Succeshistorie

For mig er det et succeskriterie, at jeg her på 8. dagen fortsat ikke har rørt tobak. At jeg faktisk slet ikke har haft lyst til almindelige cigaretter. Jo, der har været gange, hvor det har strefjet mine tanker, men ikke i samme grad som det forlyder for skribent #1.

Jeg kan endda også mærke en forskel.

Hed elskov uden problemer

Jeg har faktisk følt problemer i en tid, hvorfor jeg også har været lidt afskrækket af de analoge. Jeg har kunne mærke, at min puls har haft svært ved at falde til et roligt niveau efter løben op ad trapper eller efter en hed tur i sengen. Men jeg kan allerede nu efter en uge mærke, at jeg selv efter en ordenlig tur i kanen, hurtigt falder til ro og er ganske afslappet.

Giften trækkes langsomt ud

Jeg har været ramt af en forkølelse i samme tidsperiode. I gamle dage ville jeg have røget uanset, men jeg er overbevist om, at uden røgen, går det også hurtigere med at blive rask. Jeg kan faktisk mærke at giften langsomt trækkes ud af mig. På flere måder. For det første, så har jeg lugtet forfærdelig i flere dage. Det skyldes naturligvis feber, men jeg tror også det kan handle om at min krop giver slip på visse affaldsstoffer.

Jeg har i den sammenhæng lagt mærke til noget andet som er forsvundet ved skiftet til eCigaretter. Den dødelige gift i de analoge, almindelige cigaretter er væk. Jeg kan huske, da jeg var på begge dele – både eCigs og analoge – at jeg ved almindelige cigaretter kunne mærke den ekstra dødelighed de havde over sig. Som om jeg kunne mærke de ekstra mange giftstoffer blive pumpet ind i min krop. Det kunne jeg blandt andet mærke, når jeg skulle sove, hvor jeg før kunne mærke, hvordan det hele fik min krop til at føle en ubehagelig slidtage. Den er svær at beskrive, men jeg kan mærke, at det forsvinder nu da jeg er holdt op.

Alt det på blot 7 dage – det kalder jeg en succes.

Hvad med dig?

Har du også kastet dig ud i et rygestop her ved nytåret? Er det dit nytårsforsæt eller kunne du tænke dig at være med på Mission eCigON ano 2013? Det er ikke for sent – så kom nu – læg smøgerne i skralderen!

Relaterede Artikler

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie- og privatlivspolitik

Introduktion
Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Cookies
Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til. Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:

www.danskemedier.dk

Personoplysninger

Generelt

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af login eller ved køb.
Sikkerhed

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Formål

Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.

Periode for opbevaring

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes. Videregivelse af oplysninger

Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om ”Cookies” ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering. Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Indsigt og klager

Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: support@pandacig.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Udgiver

Websitet ejes og publiceres af:

Pandacig ApS
Vedbæk Stationsvej 21B
2950 Vebæk
Telefon: 71 99 21 79
Email: support@pandacig.dk

Luk